Mandag kort før klokken 12.00 blev en politipatrulje sendt afsted til Sydmotorvejen, hvor en 14-årig dreng blev observeret cyklende i nødsporet mod trafikken i retning mod Baarse. Politiet formåede at standse drengen ved afkørslen til Tappernøje.
Drengen blev informeret om færdselslovens regler samt de farer, der er forbundet med at cykle på motorvejen. Efter hændelsen blev drengens mor underrettet om cykelturen.