Afløsere søges til Bøgehuset i voksencenter Ristolahaven for støtte og omsorgsfulde opgaver

dato

Marjatta søger afløsere til Bøgehuset i voksencenter Ristolahaven

Ristolahaven er et af Marjattas 4 voksencentre og består af flere bofællesskaber samt individuelle boliger. I området bor der 36 borgere, som sammen med medarbejderne arbejder på at danne et aktivt og dynamisk fællesskab. Vi arbejder helsepædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebilleder og Marjattas værdi- mål og handlegrundlag.

Leder og medarbejderne arbejder med ”Venlighed som fremgangsmåde”, hvor vi møder hinanden med respekt og hvor vi anerkender hinandens forskelligheder.

Bøgehuset er et §108 tilbud for 6 sensitive mennesker med forskellige og særlige behov, beboerne er i alderen 29-41 år.

I Bøgehuset arbejder vi ud fra Marjattas værdi, mål og handlegrundlag, der bygger på Rudolf Steiners Pædagogiske tilgang og Socialpædagogiske metoder.

Vi arbejder i en stukturet, rytmisk hverdag og med en rytme i forhold til ugen, måneden og årets gang. I et samspil med beboerne arbejder vi med deres sundhed, trivsel, læring og mestring af indflydelse på eget liv med bl.a. LA2.

Vi søger afløsere til at dække ved sygdom, ferie o. lign.

Arbejdet indebærer bl.a.:

  • Fastholdelse af en struktureret hverdag.
  • Hjælp til udførelse af personlig hygiejne
  • Medicinhåndtering.
  • Pædagogisk og sundhedsfaglig journalføring.
  • Samarbejde med beboer, der kan udvise problemskabende og udadreagerende adfærd.
  • Skiftende arbejdstider dag/aften/nat samt weekender og helligdage.

Personlige kompetencer:

  • Du har velvilje og gerne erfaring med at arbejde med relations-pædagogik.
  • Du er indforstået med at arbejde ud fra vores værdi- mål- og handlegrundlag og vores værdibaserede personalepolitik med venlighed som fremgangsmåde som det bærende princip.
  • Du kan se dig selv som en god støtte i beboerens hjem og kan hjælpe i alle dagens gøremål inde som ude.
  • Du er nærværende, pædagogisk kreativ og god til at læse stemninger og situationer.
  • Du har kørekort og almene pc-kundskaber.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med humor, omsorg og pædagogiske/praktiske gøremål
  • Kreative, kulturelle og hyggelige stunder sammen med beboerne
  • Masser af udfordringer med gode muligheder for selvudvikling
  • Et læringsmiljø og et udviklingsrum i samarbejde med dygtige kollegaer
  • Supervision og oplæring.

Som medarbejder er du med til at understøtte et miljø, som giver mulighed for at skabe gode relationer. Du prioriterer derfor dialog og samarbejde med beboeren og dennes pårørende.

Dine handlinger sker på baggrund af beboerens behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn.

Løn og tiltrædelse: Efter gældende overenskomst – tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Stenfors på mobil: 42 68 14 48 eller mail: ahst@marjatta.dk .

Ansøgningsprocedure: Ansøgning og relevante bilag uploades via vores hjemmeside under ”ledige stillinger”

Ansøgningsfrist: Der vil blive afholdt samtaler løbende og stillingsopslaget inaktiveres når den rette kandidat er fundet.

Det skal oplyses at vi ved ansættelse indhenter relevant straffeattest.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.

Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk

Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05a0060c-aa66-4970-9bb0-3efdf39621b3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler