Marjatta søger økonomimedarbejder – Vil du være med til at udvikle vores økonomifunktion?
Har du styr på tallene og kan få øje på, hvordan vi kan gøre tingene bedre?
Vi søger en økonomimedarbejder, der trives med den daglige økonomidrift, men som også har lyst til at stille spørgsmål, udfordre, se muligheder og være med til at udvikle måden, vi arbejder på.
Du bliver en del af vores fællesadministration, hvor 19 kolleger arbejder med sekretariat, HR og personale, løn, ejendomme og økonomi. I økonomifunktionen er vi i gang med et skifte i forhold til opgaver, organisering og arbejdsgange. Derfor får du her en særlig mulighed for at bringe din faglighed, erfaring og dine idéer i spil.
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har et solidt økonomisk fundament, arbejder selvstændigt og har lyst til både at udvikle dig selv og være med til at udvikle økonomifunktionen.
Din rolle
Du får selvstændigt ansvar for egne opgaver og bliver samtidig en del af et økonomiteam, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaver på tværs. Din hverdag vil derfor rumme både faste driftsopgaver og opgaver, hvor vi skal finde nye eller bedre løsninger.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Daglig bogføring og afstemning i ORACLE
- Bogføring og afstemning i Economics
- Beboer økonomi, f.eks. udfærdigelse af betalings- og administrationsaftaler
- Dokumentation for beboerne i Sensum Bosted
- Møder vedr. administration med borgers bo-afdeling, pårørende og værger
- Deltage i projekter omkring arbejdsgange og udvikling
- Diverse planlagte og ad hoc administrative opgaver
- Sikre kvalitet, dokumentation og overholdelse af deadlines
Du får også mulighed for at
- være med til at udvikle og optimere arbejdsgange
- komme med nye perspektiver på, hvordan vi løser vores opgaver
- udarbejde og forbedre retningslinjer og beskrivelser
- tage ansvar for områder, der matcher dine kompetencer og interesser
- udvikle dine faglige kompetencer gennem efteruddannelse
Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene. Til gengæld håber vi, at du har lyst til at stille spørgsmålene: Kan vi gøre det enklere? Kan vi gøre det bedre? Og hvordan skaber vi den bedste løsning?
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med økonomi og administration og kan se dig selv i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med andre.
- Du har et solidt kendskab til bogføring, afstemning og almindelige økonomiopgaver
- Du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs
- Du kan håndtere både rutineopgaver og udviklingsopgaver
- Du er nysgerrig på arbejdsgange og har blik for muligheder for forbedringer
- Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, hvornår det er en fordel at sparre med andre
- Du har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Excel
Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig administration, dokumentation, SKAT/Virk-indberetninger eller kendskab til Oracle og/eller Economics. Det er ikke afgørende, at du har erfaring med alle vores systemer – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og supplerer resten af teamet.
Hvorfor Marjatta
Hos os får du ikke bare en række opgaver, du skal løse. Du bliver en del af en økonomifunktion i udvikling, hvor din faglighed og dine idéer kan få reel betydning.
- En bred økonomisk rolle med både drift, ansvar og udvikling
- Mulighed for at præge dine opgaver og dit ansvar
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
- Et tæt samarbejde med kolleger på tværs af fællesadministrationen
- En arbejdsplads, hvor faglighed, ansvar og lysten til at finde gode løsninger vægtes højt
- Mulighed for hjemmearbejde efter aftale, samt fleksibel arbejdstid med fokus på en god balance mellem arbejde og privatliv
- En hverdag præget af frihed under ansvar og gensidig respekt
- En arbejdsplads med stor tillid, godt samarbejde og plads til både faglige ambitioner og godt humør
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Løn og ansættelse: Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ansættelsen og lønindplacering sker efter regional overenskomst for Administrations- og IT-personale samt Marjattas lokalt aftalte forhåndsaftaler.
Startløn for overenskomstansatte: Marjatta er med driftsoverenskomst med Region Sjælland forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Ansøgningsfrist: 13. september 2026.
Ansættelsessamtaler: Gennemføres i uge 39, den 23. september.
Ansøgningsprocedure: Ansøgning og relevante bilag uploades via vores hjemmeside.
Vil du vide mere?
Flere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af økonomi, Jonas Holmegaard. jonho@marjatta.dk eller 93 57 63 05
Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bc1901f3-e9ba-4e56-9954-76df2fc409a6