Marjatta søger to planlægningskonsulenter
Vil du være en del af et team, hvor medmenneskelig omsorg og pleje er i fokus?
Vi søger to erfarne og dygtige planlægningskonsulenter med et godt overblik og flair for detaljer.
Så hvis du elsker at løse ”sudoku og puslespil”, har overblik og samtidig forståelse for både driften og medarbejdernes personlige behov - så er du måske lige den, vi mangler.
Hvem er vi:
På Marjatta møder vi den udviklingshæmmede som et værdifuldt menneske med en unik personlighed og sund indre kerne, der kan udfoldes og udvikles igennem undervisning, aktiv kunstnerisk deltagelse og arbejdsliv i et fællesskab med andre.
Marjatta har siden sin begyndelse i 1953, udviklet sig til en stor selvejende organisation med en forældrevalgt bestyrelse og mere end 480 ansatte, hvoraf en del arbejder på deltid. Udover alle døgngrupperne har Marjatta eget skoletilbud til børnene og et Særligt Tilrettelagt Undervisningsforløb (STU) til de unge. Til de voksne er der varierede dagtilbud, som er tilpasset den enkelte elevs ønsker og udviklingsmuligheder.
Marjatta har sine egne produktionsværksteder, landbrug, gartneri og butik. Her har beboerne mulighed for at beskæftige sig med det, som de interesserer sig for.
Marjattas administration ligger i hjertet af Skolehjemmet ved Tappernøje, smukt placeret ved Præstø Fjord. I administrationen har vi et godt og livligt fællesskab, og hjælper hinanden i hverdagen. Vi sørger for at understøtte alle vores aflastnings- og bo-grupper, skole-, STU- og værkstedstilbud samt uddannelsescenter og ledelsen hver dag.
Om stillingen:
Vi er i gang med at starte en central funktion for arbejdstidstilrettelæggelse op, som du kan blive en vigtig del af. Opgaven ligger lige nu primært hos vores afdelingsledere, men dette tiltag skal gerne frigive tid hos dem til alle deres andre opgaver. I bliver et team med tre planlægningskonsulenter, hvoraf vi har ansat den første, og I skal dermed være med til at forme funktionen og samarbejdet i teamet og med vores ledere.
Dit hovedansvar kommer til at ligge indenfor arbejdstidstilrettelæggelse, kort- og langtidsplanlægning, vikardækning og understøttelse af overgang til digitale løsninger lokalt i et meget tæt samarbejde med de enkelte gruppeledere og resten af personaleafdelingen.
Dine opgaver:
- Udarbejdelse og styring af mødeplaner for cirka 200 medarbejdere i tæt samarbejde med de andre planlægningskonsulenter i teamet
- Sikre overholdelse af gældende overenskomster og arbejdstidsregler
- Effektiv ressourceplanlægning og koordinering
- Løbende justeringer af skema og vedligeholdelse af dagsskemaer
- Koordinering og planlægning ved sygdom, ferie, kurser og helligdage
- Overblik over FO dage, afspadsering, ferie mm.
Vi forventer at du:
- Har erfaring med mødeplanlægning gerne i KMD Opus og meget gerne kendskab til de relevante overenskomster vi er dækket af, arbejdstidsregler og ferielovgivning
- Arbejder systematisk, struktureret og løsningsorienteret
- Har interesse for at introducere kollegerne for elektroniske løsninger på mødeplan
- Motiveres af både skemaplanlægning og akut dækning i god dialog med dine kollegaer
- Har en anerkendende og respektfuld tilgang i samarbejdsrelationer
- Kan forbinde dig med Marjattas værdier og arbejde ud fra vores fælles vedtagne værdi-, mål- og handlegrundlag
- Er fleksibel i forhold til indmøde, og indforstået med at bruge egen bil i arbejdet, når der skal køres til møder på vores forskellige lokaliteter
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job med stor indflydelse og mulighed for at præge din rolle og funktion
- Et arbejdsmiljø med gode kolleger og hvor medarbejdernes indflydelse på eget skema er centralt
- En vigtig rolle i organisationen, hvor du får mulighed for at jonglere mellem overenskomstaftalen og den enkelte medarbejders ønsker og kompetencer
- En rolle, hvor du kan skabe gode rammer for et hjem med fokus på medmenneskelig omsorg og pleje.
- Gode muligheder for kollegial sparring, faglig udvikling og læring
- Stor indflydelse på egen arbejds- og opgaveplanlægning
- En arbejdsplads med tillidsbaseret ledelse og fleksibilitet
Hvis du elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed og kan se detaljerne samtidig med at du bevarer overblikket, så er du måske den rette kandidat til os.
Du aflønnes efter HK’s overenskomst og som udgangspunkt på fuld tid.
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Vil du vide mere: kan du kontakte daglig leder Dennis Schmøde på 2332 8519 eller planlægningskonsulent Begitte Milo på 2944 1594, eller skriv en mail på mj-hr@marjatta.dk.
Ansøgning: Upload din motiverede ansøgning og dit relevante CV via vores hjemmeside senest den 15. januar 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.
Det skal oplyses at der indhentes relevant straffe-/børneattest ved ansættelse.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/38620567-b656-48a7-b3ca-32b6a14b260f