Marjatta søger erfaren pædagog eller helsepædagog
Til Bøgehuset i voksencenter Ristolahaven
Midt i det smukke landskab ved Præstø Fjord ligger Ristolahaven – et stærkt og levende fællesskab bestående af seks botilbud, hvor naturens rytmer, årstidernes skiften, kunstneriske fritidstilbud og det menneskelige møde danner rammen om hverdagen for 37 beboere.
Ristolahaven er en del af Marjatta og bygger på ”Venlighed som fremgangsmåde” – et værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med ligeværd, respekt og en dyb forståelse for menneskets individuelle udviklingsvej.
Bøgehuset er et §108-tilbud for seks sensitive beboere i alderen 29–40 år, alle med forskellige og særlige behov. Her arbejder vi med nærvær, tydelige rytmer og et miljø, der skaber tryghed, trivsel og mulighed for personlig vækst. I Bøgehuset arbejder vi ud fra Marjatta værdi-, mål- og handlegrundlag og Rudolf Steiners pædagogiske impuls er det bærende fundament for vores praksis.
Vi søger en medarbejder, der:
- Med begejstring og trofasthed vil støtte beboerne i deres udvikling
- Har erfaring med faglig dokumentation og evaluering, og ser det som en naturlig del af den pædagogiske opgave
- Kan varetage medicinhåndtering som primær ansvarlig
- Kender til LA2u-samtaler og kan indgå i strukturerede udviklingsforløb
- Kan ledsage beboerne i hverdagens rytmiske og meningsfulde gøremål – madlavning, rengøring, aktiviteter m.m.
- Har humor, varme og evne til at skabe en let og hjertelig stemning
- Har lyst til at arrangere kultur- og naturoplevelser, hvor fællesskabet kan udfolde sig
- Er praktisk anlagt, skaber overblik og bevarer roen i rytmen
- Er en holdspiller, der værdsætter fælles refleksion og kollegialt samarbejde
- Er fleksibel og kan omstille sig efter husets behov
Vi tilbyder dig:
- En hverdag præget af humor, omsorg og meningsfulde fællesopgaver
- Kreative, kulturelle og hjemlige stunder i et trygt fællesskab
- Et arbejdsrum med plads til faglig og personlig udvikling
- Et lærings- og udviklingsmiljø sammen med kompetente og engagerede kollegaer
Jobbet indebærer bl.a.:
- Pædagogisk og sundhedsfaglig journalføring
- Medicinhåndtering (primær ansvarlig)
- Hjælp til personlig hygiejne
- Ledsagelse på ferieture og længere udflugter
- Skiftende arbejdstider: dag, aften og nat, samt hver 2. weekend og på helligdage
- Kørekort er påkrævet
Løn: Stillingen er på 30 timer/uge og lønnen er efter gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside under “Ledige stillinger”.
Ansøgningsfrist: 7. januar 2026 – samtaler afholdes kort efter.
Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller evt. før hvis det kan aftales.
Det skal oplyses at der indhentes relevant straffe-/børneattest ved ansættelse.
Efter aftale vil vi også indhente relevante referencer fra tidligere arbejdsplads.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d2ea760d-86be-4e6e-8f62-0cb228265f35