Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SORØ: Lastbil spærret inde
Torsdag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk lastbil var blevet lukket inde på en adresse lidt uden for Sorø, hvor chaufføren havde forsøgt at vende. Det var ejeren af grunden så fortørnet over, at han havde spærret lastbilen inde ved at blokere vejen med en påhængsvogn. Det var en 26-årig mand, som ikke havde til hensigt at lukke lastbilen ud igen, selv om politiet anmodede ham om det, men han forsøgte endda at spærre vejen med flere køretøjer. For at få arbejdsro på stedet blev den 26-årige anholdt klokken 13.40 efter politilovens bestemmelser og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den udenlandske chauffør kom videre, og den anholdte blev løsladt klokken 15.40.
SORØ: Havde ulovlige stoffer
Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der formentlig blev røget hash på en adresse i Sorø, og da politiet ankom til stedet, lugtede der da også stærkt af hash i et skur udenfor. Her sad fire mænd i alderen 20-23. En 20-årig mand havde en pose med 0,7 gram hash og 0,5 gram skunk, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
SØLLESTED: To havde hash
Politiet standsede torsdag to bilister i Søllested. Den første var klokken 20.40 på Hovedgaden, og en passager i bilen – en 24-årig mand fra Nakskov – viste sig at have 5,3 gram hash på sig. Klokken 21.05 var det en 19-årig mand fra Dannemare, der blev standset på Højrebygade, og han havde et gram hash. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NAKSKOV: Varetægtsfængslet efter trusler
En 37-årig mand fra Nakskov blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 29. marts. Han er sigtet for bl.a. trusler og flere overtrædelser af tilhold. Den 37-årige blev anholdt natten til torsdag.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Fiskergade | Onsdag klokken 7.45-15.00 | To iPhones, spiritus, cigaretter og medicin |
Vordingborg | Fiskebækparken | Torsdag klokken 14.20-23.20 | Pung med personlige papirer og kontanter |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Blangslev | Præstø Landevej | Torsdag klokken 17.20-20.00 | ATK | 591 | 23 | 50 km/t | 69 km/t | Et klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Torsdag klokken 5.31-11.40 | ATK | 874 | 21 | 60 km/t | 119 km/t | To klip og en betinget frakendelse |
Guldborg | Guldborgvej, Soesmarke | Torsdag klokken 14.04-20.00 | ATK | 216 | 12 | 60 km/t | 83 km/t | Et klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 7.07-13.14 | ATK | 7651 | 23 | 130 km/t | 159 km/t | |
Tappernøje | Hovedvejen | Torsdag klokken 13.40-16.40 | ATK | 525 | 13 | 50 km/t | 76 km/t | To klip |
Vordingborg | Sankelmarksvej | Torsdag klokken 14.49-17.19 | ATK – bestilt færdselskontrol | 98 | 1 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Vordingborg | Ørslevvej | Torsdag klokken 10.42-13.42 | ATK | 288 | 6 | 50 km/t | 85 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Torsdag klokken 21.10-23.10 | En trafikant blev målt til at køre 134 km/t, selv om den højst tilladte hastighed er 80 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Maribo | Torvet | Torsdag klokken 15.00 | 51-årig mand fra Maribo | Narkokørsel. Den 51-årige havde to joints på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |