Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBYHAVN: 21-årig kvinde sigtet for salg af stoffer
En af Toldstyrelsens hunde snusede sig onsdag frem til en 21-årig kvinde, som ankom med en bus til Rødbyhavn. I kvindens bagage fandt politiet bagefter 12 joints, godt to gram marihuana, 39,41 gram svampe og tre hashkager. Den 21-årige kvinde, der er fra udlandet, blev anholdt klokken 10.35 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Hun betalte en bøde på 4.000 kroner for overtrædelsen, og sagen er nu forelagt Udlændingestyrelsen, som skal tage stilling til, om kvinden – som fortsat er anholdt – skal have et indrejseforbud.
NÆSTVED: 16-årig på lidt for hurtig knallert
Politiet standsede onsdag klokken 11.54 en 16-årig fyr, der kom kørende på Østre Ringvej i Næstved på sin knallert. Det gik lidt hurtigt. Et tjek af knallerten på et rullefelt dokumenterede, at knallerten kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt, og den 16-årige blev herefter sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Hans forældre blev bagefter underrettet om sagen.
NÆSTVED: 15-årig sigtet for at sælge hash
Efter et tip om, at en 15-årig pige tilsyneladende solgte ulovlige stoffer, rykkede politiet onsdag eftermiddag ud til en adresse uden for Næstved. Her fandt politibetjentene 265 gram skunk, og den 15-årige pige blev sammen med en 29-årig mand og en 35-årig kvinde sigtet for salg af stoffer.
FENSMARK: Kvinde sigtet for butikstyveri
Politiet blev i går klokken 19.00 kaldt ud til et supermarked i Fensmark, hvor en kvinde havde lagt en del varer i sin taske og var gået gennem kasselinjen sammen med sin mindreårige søn uden at betale. Det havde en butiksansat opdaget, og han fik tilbageholdt kvinden. Da politiet kom, blev hun sigtet for butikstyveri og de sociale myndigheder blev orienteret.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Heeringhøjen | Onsdag kl. 7.40 – 8.30 | Umiddelbart intet |
Torrig L | Bandholmvej | Tirsdag kl. 10.00 – fredag kl. 10.00 | Bestik, haveredskaber og toiletpapir |
Torrig L. | Mageltving Møllevej | Mandag kl. 0.01 – 10.45 | Storskærm, højtalere, forstærker, subwoofer og et lærred |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Guldborg | Præstegade | Kl. 14.21 – 20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 39 | 10 | 60 km/t | 93 km/t | 1 klip |
Sorø | Slagelsevej | Kl. 7.13 – 9.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 394 | 0 | 60 km/t | - | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Kl. 9.38 – 13.15 | ATK | 1174 | 3 | 130 km/t | 162 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Faxe | Flere steder | Kl. 16.30 – 17.30 | 17 køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der en der blev sigtet for spirituskørsel. |
Haslev | Nielstrupvej | Kl. 10.18 – 10.48 | Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt – ingen sager. |
Næstved | Østre Ringvej | Kl. 11.15 – 12.30 | Tre bilister blev sigtet for at tale i håndholdt telefon, mens de kørte. Desuden blev en knallertkører sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt. |
Næstved | Havnegade | Kl. 10.55 – 12.40 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en cyklist blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
Tappernøje | Sydmotorvejen | Kl. 9.40 – 10.15 | Alle kørte pænt – ingen sager. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Karise | Præstemarksvej | Kl. 17.30 | En 27-årig mand fra Faxe | Spirituskørsel |