Nyt fra Tappernøje i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: 27-årig anholdt efter trusler og vold

Torsdag klokken 11.59 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var gået amok på p-pladsen ved sygehuset i Ringstedgade. Han hoppede på flere af de parkerede biler, og han havde taget kvælertag på en 77-årig kvinde og slog en 86-årig mand i baghovedet. Da politiet ankom, forsøgte manden at stikke af, men han kom dog ikke langt, før han blev indhentet af politiet. Det var en 27-årig mand fra Tappernøje, som blev anholdt klokken 12.07. Den 27-årige virkede påvirket og noget ude af balance, men han blev sigtet for vold, groft hærværk, og da han undervejs til politistationen truede to politibetjente med, at de ville blive slået ihjel, blev han også sigtet for trusler mod politiet. Den 27-årige fremstilles i grundlovsforhør fredag.

 

SLAGELSE: Grundlovsforhør efter butikstyveri

En 43-årig lokal mand fremstilles fredag i retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling. Manden er sigtet for en længere stribe tyverier, to røverier og har også skabt uro og uorden og udvist utryghedsskabende adfærd i forskellige sammenhænge. Torsdag begik den 43-årige butikstyveri i en butik på Japanvej i Slagelse, hvor han stjal en kabeltang. På baggrund af overvågningsbilleder fra forretningen blev den 43-årige genkendt af politiet, og han blev anholdt klokken 21.52 og sigtet for endnu et tyveri.

 

RØDBYHAVN: 29-årig overtrådte indrejseforbud

Da politiet tjekkede de rejsende, der netop var ankommet til Rødbyhavn med en Flixbus torsdag klokken 14.00, stødte politibetjentene på en 29-årig udenlandsk mand. Det viste sig, at den 29-årige i juni havde fået et forbud mod at rejse ind i Danmark, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 29-årige fremstilles i grundlovsforhør fredag.

 

VORDINGBORG: Standset på hurtig knallert

En politipatrulje var torsdag eftermiddag på vej mellem Vordingborg og Næstved, da betjentene så en knallert, som kørte på cykelstien, og det så ud til at gå lige rigelig hurtigt. Derfor blev knallertkøreren standset, og knallerten blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor den blev testet på et rullefelt. Føreren var en 15-årig fyr fra Lundby, og da det viste sig, knallerten kunne køre noget hurtigere, blev han sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

HASLEV: Kørte i nødsporet

Politiet fik torsdag en anmeldelse fra en bilist, der omkring klokken 18.25 kørte på Sydmotorvejen ved Haslev, at han netop var blevet overhalet indenom af bil, som kørte med meget høj hastighed i nødsporet. Han nåede dog at notere nummerpladen på bilen, og kort efter blev ejeren kontaktet af politiet. Føreren var en 18-årig mand fra Haslev, der blev sigtet for i tre tilfælde at have kørt i nødsporet på motorvejen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Holeby Møllevej Torsdag klokken 7.00-14.00 Beholder til pillefyr
Slagelse Svendsagade Onsdag klokken 22.30 – torsdag klokken 6.20 En bil, som blev fundet senere på aftenen i København

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Dr. Sells Vej Torsdag klokken 16.22-19.05 ATK – bestilt færdselskontrol 310 13 50 km/t 72 km/t To klip
Dianalund Karsholtevej Torsdag klokken 13.33-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 261 - - - -
Glumsø Sorøvej Torsdag klokken 20.05-21.55 ATK – bestilt færdselskontrol 16 3 50 km/t 67 km/t -
Haslev Karisevej, Druestrup Torsdag klokken 8.19-11.30 ATK 266 7 70 km/t 95 km/t Et klip
Herlufmagle Helgesvej Torsdag klokken 16.02-19.02 ATK – bestilt færdselskontrol 250 46 40 km/t 65 km/t Otte klip
Slagelse Fælledvej Torsdag klokken 10.03-11.10 ATK – bestilt færdselskontrol 54 17 30 km/t 48 km/t Fem klip
Slagelse Skælskørvej Torsdag klokken 8.35-9.35 ATK – bestilt færdselskontrol 110 10 50 km/t 68 km/t -
Slagelse Vollerupvej, Gimlinge Torsdag klokken 7.05-8.10 ATK – bestilt færdselskontrol 14 2 50 km/t 62 km/t -
Tureby Bjerredevej Torsdag klokken 6.05-7.35 ATK – bestilt færdselskontrol 41 2 70 km/t 67 km/t -
Vordingborg Brovejen Torsdag klokken 12.34-14.15 ATK – bestilt færdselskontrol 376 6 80 km/t 109 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Boeslunde Rennebjergvej Torsdag klokken 7.14-8.00 Fire blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert
Haslev Neilstrupvej, Nielstrup Torsdag klokken 10.58-11.28 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Nykøbing Bangsebrovej Torsdag klokken 8.15-8.45 Ingen sager
Nykøbing Strandboulevarden Torsdag klokken 8.50-9.20 Ingen sager
Næstved Indre Vordingborgvej Torsdag klokken 14.00-18.30 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobil og en for at køre på en ulovlig knallert
Slagelse Hans Tausensgade Torsdag klokken 8.14-8.46 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Slagelse Vestmotorvejen Torsdag klokken 9.10-10.15 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Stege - Torsdag klokken 19.45-21.15 Ingen sager
Stokkemarke Højrebyvej, Sørup Torsdag klokken 10.35-11.35 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og da det var det tredje klip inden for tre år, udløser det en betinget frakendelse af kørekortet
Vordingborg/Præstø - Torsdag klokken 19.30-21.00 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Gedser Jernbanevejen Torsdag klokken 11.00 25-årig mand fra Helsingør Spiritus- og narkokørsel. Den 25-årige havde flere poser med ulovlige stoffer og en joint og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Gedser Jernbanevejen Torsdag klokken 13.15 40-årig udenlandsk mand Narkokørsel
Næstved Østre Ringvej Torsdag klokken 19.20 19-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Torsdag klokken 22.32 48-årig udenlandsk mand Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi