Nyt fra Tappernøje i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE OG NÆSTVED: Bordelkontrol

Som et led i politiets indsats mod bl.a. menneskehandel havde en patrulje i fredags klokken 15.15 og 16.45 kontrol af to bordeller på adresser i hhv. Slagelse og Næstved. Begge steder havde de tingene i orden.

 

VEMMELEV: Knallertkører kørte fuld ind i kvinde

I fredags klokken 18.34 kom en 46-årig mand fra Vemmelev kørende på knallert ad Slagelse Landevej, hvor han pludselig overså en kvindelig fodgænger, som han kørte ind i. Hun blev kørt til tjek på skadestuen, og politiet blev tilkaldt. Det viste sig, at den 46-årige, som i øvrigt havde en ulovlig passager bagpå, havde en promille en del over det tilladte, så derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Desuden manglede der registrering og forsikring på knallerten, og så havde han en ulovlig kniv, som han også blev sigtet for.   

 

FAXE: Mænd udsat for vold

Fredag klokken 21.45 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været et sammenstød mellem flere personer på Rønnedevej i Faxe, hvor en mand i den forbindelse havde slået to andre mænd flere gange i hovedet. En 18-årig mand blev i den forbindelse anholdt og afhørt. Men politiets efterforskning af sagen fortsætter.   

 

RUDS-VEDBY: 16-årig sigtet for fornærmelig tiltale

Et par patruljer kørte fredag aften rundt ved Skolegade i Ruds-Vedby, hvor der tidligere havde været anmeldelser om nogle unge, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Da et par betjente kørte forbi en adresse, lød der et højt brag, og da betjentene kort efter henvendte sig til en gruppe unge på stedet, blev der fundet to ikke-afskudte kanonslag. Der kunne dog ikke umiddelbart findes en ejer til det ulovlige fyrværkeri, så det blev beslaglagt og taget med. Gruppen af unge blev bedt om at gå hjem, og i den forbindelse var der er 16-årig dreng, som råbte temmelig grimme ting efter patruljen. Derfor blev han sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

 

NÆSTVED: 32-årig mand stukket med kniv

Kort før midnat natten til lørdag blev en 32-årig mand stukket med en kniv, da han befandt sig på Næstved Banegård. Han blev fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet, hvor han lørdag kunne meldes uden for livsfare. Ud fra forskellige vidneudsagn og videoovervågning er en yngre mand blevet anholdt og afhørt i forbindelse med sagen. Politiets efterforskningsindsats fortsætter, og i den forbindelse vil politiet gerne have oplysninger fra folk, der kan have oplysninger til sagen. Politiet kan træffes på telefon 1-1-4.

 

MARIBO: Vold efter løbehjulstyveri

En 25-årig mand fra Børkop er sigtet for vold, efter han forsøgte at stjæle et elløbehjul lørdag klokken 11.33 på Banegårdspladsen. Ofret – en 22-årig mand – konfronterede den 25-årige, hvorefter han slog og sparkede ofret flere gange. Den 25-årige blev anholdt kort efter. Han blev løsladt efter endt afhøring.

 

TAPPERNØJE: Cyklede med kniv og knojern i lommen – på Sydmotorvejen

Flere borgere ringede lørdag klokken 14.02 til politiet, fordi de havde observeret en mand, der cyklede i nødsporet på Sydmotorvejen. Da patruljen ankom, fik manden et lift væk fra motorvejen, hvorefter han blev sigtet for at cykle på motorvejen. Da manden blev visiteret, viste det sig, at han havde en ulovlig foldekniv og et knojern i lommerne, så han blev også sigtet for knivloven og våbenloven.

 

SLAGELSE: Butikstyv varetægtsfængslet

En 43-årig mand fra Slagelse begik lørdag klokken 19.27 butikstyveri mod en dagligvarebutik på Skovvejen i Slagelse. Senere blev manden genkendt af politiets patrulje på Holbækvej, hvorefter han blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Manden har adskillige tilsvarende forhold bag sig, og han blev derfor fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 16. november.

 

STENLILLE: Havde kniv i lommen

En 23-årig mand blev sigtet for overtrædelse af knivloven lørdag klokken 19.15. Manden havde tidligere skændtes med en bekendt, og vidner havde observeret, at han havde fægtet med en 25 centimeter lang kniv. Da han blev anholdt og visiteret, fandt patruljen den store kniv i mandens bukselinning.

 

SLAGELSE: Voldsmand ville have kniv med på værtshus

En 22-årig mand fra Fuglebjerg var meget beruset, da han forsøgte at komme ind på et værtshus i Slagelse lørdag klokken 23.01. Da han blev afvist i døren, slog den 22-årige dørmanden to gange, hvorefter han stak af. Da politiets patrulje kom frem til stedet kort efter, udpegede et vidne ham, og manden blev anholdt. En kniv, som han havde haft i bæltet, da han stak af, blev senere fundet gemt bag et el-skab. Den 22-årige blev sigtet for vold og for overtrædelse af knivloven.

 

HASLEV: Stjal 3.000 liter diesel

Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt mellem lørdag klokken 2.00-3.00stjålet ca. 3.000 liter diesel fra en tank på Moltkesvej i Haslev. Der er overvågningsbilleder, der viser en varebil og to mænd, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

   

SLAGELSE: Anholdt efter tisseri

En 21-årig mand fra Korsør blev lørdag klokken 2.15 grebet i at tisse op af en mur i Langes Gård i Slagelse. Da politiet overraskede ham, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men han ville ikke oplyse navn og fødselsdag, så han blev anholdt klokken 2.15 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Han gjorde modstand mod anholdelsen, så han blev også sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet. På politistationen i Slagelse fandt man ud af mandens rette identitet, og han blev løsladt klokken 3.37, nu med tre sigtelser.

 

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Mathiesensvej Lørdag 13.30-18.30 Smykker, kontanter
Næstved Gallemarksvej Fredag 15.45-søndag 13.10 Smykker, Kaj Bojesen figurer
Næstved Peder Bodils Vej Fredag 15.00- lørdag 13.00 Kamera, smykker, parfumer
Tappernøje Smidstrupvej Lørdag 22.00-søndag 07.30 Overvågningskamera

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose Hyldestedvej Fredag 10.45-13.10 Bestilt ATK 16 0      
Eskildstrup Sydmotorvejen Søndag 14.20-20.00 ATK 1809 129 90 165

15 klip

4 betingede frakendelser

Nykøbing Falster Brovejen Lørdag 17.14-20.10 ATK 652 42 80 98 5 klip
Nykøbing Falster Enighedsvej Søndag 14.07-20.00 ATK 290 62 50 89

6 klip

1 betinget frakendelse

Nykøbing Falster Linde Allé Fredag 10.06-14.00 Bestilt ATK 169 13 50 72 2 klip
Nykøbing Falster Vestensborg Alle Lørdag 19.00-01.00 Bestilt ATK 62 4 50 82 2 klip
Nørre-Alslev Sydmotorvejen Fredag 18.57-23.58 ATK 1661 26 130 201 4 betingede frakendelser
Nørre-Alslev Sydmotorvejen Fredag 18.57-23.58 ATK 1318 42 130 184 4 betingede frakendelser
Rødby Runestenvej Lørdag 14.40-16.15 ATK 20 0      
Sakskøbing Søndergade Fredag 8.06-9.15 Bestilt ATK 1 0      
Slagelse Bildsøvej Fredag 8.33-10.00 Bestilt ATK 90 4 50 64  
Vemmelev Stationsvej Fredag 7.03-08.10 Bestilt ATK 67 8 40 57 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe   Fredag 10.00-10.30 12 køretøjer standset – ingen sager
Nykøbing  Falster Brovejen Søndag 02.00-03.00 15 køretøjer standset – ingen sager
Næstved   Mandag 04.00-05.30 70 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Næstved Grønnegade Søndag 02.00-03.00 7 biler standset – ingen sager
Næstved Grønnegade Mandag 01.00-02.30 7 biler standset – ingen sager
Rønnede Vordingborgvej Søndag 01.00-03.00 25 biler standset – ingen sager
Søllested Rødbyvej Fredag 16.55-17.45 19 køretøjer standset – 1 kørsel uden førerret
Vordingborg   Fredag 23.30-02.00 10 køretøjer standset – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Falster Østerbrogade Søndag 23.02 39-årig mand fra Nykøbing Falster Spirituskørsel
Nørre-Alslev Gåbensevej Søndag 17.35 45-årig mand fra Nørre-Alslev Spirituskørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Søndag 17.35 36-årig mand Spirituskørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Søndag 04.05 27-årig mand fra Roskilde Narkokørsel
Slagelse Klokkestøbergade Søndag 04.05 23-årig mand fra Skælskør Narkokørsel. Der blev fundet en ulovlig kniv i den 23-åriges bil, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven
Stege Storegade Lørdag 17.54 56-årig mand fra Stege Spirituskørsel
Eskilstrup Nykøbingvej Lørdag 23.34 31-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi