Nyt fra Tappernøje i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

TAPPERNØJE: 43-årig mister livet i færdselsulykke

En 43-årig mand fra Nordfalster mistede tirsdag morgen livet i en færdselsulykke, der skete på Sydmotorvejen ved Tappernøje klokken 6.19. Den 43-årige kørte mod nord men mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et lastvognstog, så hans bil snurrede rundt flere gange. Da lægehelikopteren ankom til stedet, måtte lægen erklære den 43-årige for afgået ved døden. Sydmotorvejen var spærret i nogle timer, mens beredskabet arbejdede på stedet.

 

SAKSKØBING: To sigtet efter indbrud i landejendom

Politiet fik tirsdag klokken 11.12 en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en ejendom på Bækvej ved Radsted. Tyvene var kommet ind gennem en bryggersdør og havde tilsyneladende gennemsøgt hele huset, men det er ikke endeligt gjort op, hvad der er stjålet. Til gengæld var der også var stjålet en traktor med påhængsvogn fra stedet, og umiddelbart efter fik politiet et tip om traktoren, som politiet standsede. Der var en 38-årig og en 37-årig mand fra lokalområdet med i traktoren, og de blev begge anholdt klokken 11.27 og sigtet for indbruddet. Begge de sigtede blev løsladt senere på eftermiddagen.

 

NÆSTVED: Butikstyv stjal varer for flere tusinde kroner

Tirsdag klokken 13.18 fik politiet en anmeldelse fra en ansat i en forretning i Næstved Storcenter, som havde genkendt en mand, der tidligere havde stjålet varer fra butikken. Den pågældende – en 28-årig mand fra Fjenneslev – blev tilbageholdt af en ansat, og det viste sig, at han torsdag i sidste uge havde stjålet varer fra to isenkramforretninger i centeret. Det fremgik af overvågningsbilleder. Den 28-årige blev på stedet sigtet for butikstyveri, men det er endnu ikke endeligt opgjort, hvilke varer den 28-årige har stjålet, ud over at der er tale om køkkenting til en værdi af flere tusinde kroner.

 

FENSMARK: 15-årig fik beslaglagt ulovlig knallert

Larmende knallerter på villavejene er ikke blot irriterende, men de skaber også mange gange en del utryghed. Tirsdag aften blev politiet kaldt til Fensmark, hvor der på det seneste har været en del utryghedsskabende knallertkørsel – og ind imellem også bilkørsel. En politipatrulje traf en forsamling unge i alderen 14-18 år på en p-plads på Holmegaardsvej og fik en snak med dem om at optræde hensynsfuldt i lokalområdet.

En 15-årig dreng fra Fensmark blev ved den lejlighed standset på en knallert, som kunne køre noget hurtigere end tilladt. Han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og da det var anden gang, blev knallerten beslaglagt og taget med til politistationen.

 

SLAGELSE: Sigtet for at stjæle løbehjul

Natten til søndag stjal ukendte gerningsmænd et elløbehjul på Japanvej i Slagelse, men ejeren så, hvilken bil tyven kørte i. Tirsdag aften genkendte ejeren af løbehjulet varebilen fra tyveriet og kontaktede politiet. Varebilen blev standset på Ndr. Ringgade, og føreren – en 40-årig mand fra Havdrup – fremviste varerummet i bilen, hvor der var forskellige genstande, herunder altså også det stjålne løbehjul. Den 40-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for tyveriet, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 22.10. Løbehjulet blev leveret tilbage til dets rette ejer.

 

RØDBYHAVN: Læsset med 50% for meget

En tungt lastet udenlandsk varebil rullede onsdag klokken 2.19 af færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 30-årig udenlandsk mand, og en kontrolvejning af bilen viste, at der virkelig var godt læs på. Der var et overlæs på 1.740 kg, hvilket svarer til et overlæs på 50%. Derfor blev den 30-årig sigtet for at køre med overlæs og fik en bøde på 3.500 kroner.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Humlevænget Tirsdag klokken 7.45-8.15 Kontanter
Sakskøbing Bækvej, Radsted Tirsdag klokken 11.12 En traktor
Slagelse Krøjerupvej Mandag klokken 18.30 – tirsdag klokken 10.00 Forskelligt elværktøj

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 7.11-8.40 ATK 330 1 50 km/t 59 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 13.07-16.15 ATK 3873 151 90 km/t 128 km/t Fire klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Tirsdag klokken 9.35-12.05 ATK 474 11 50 km/t 68 km/t -
Langevæk Gl. Vordingborgvej Tirsdag klokken 5.30-9.00 ATK – bestilt færdselskontrol 561 12 80 km/t 127 km/t To klip
Sorø Parnasvej Tirsdag klokken 9.23-13.30 ATK 350 4 80 km/t 107 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Ladeplads Hovedgaden Tirsdag klokken 14.00-16.30 Ingen blev sigtet, men en bilist blev vejledt om den præcise betydning af et standsning/parkering forbudt skilt
Korsør - Tirsdag klokken 11.30-13.30 Tre blev sigtet for at køre for hurtigt i en 60 km/t-zone. De to havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, mens den tredje skal regne med en betinget frakendelse
Skælskør Parkvej Tirsdag klokken 14.55-15.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Skælskør Stigsnæs Landevej, Magleby Tirsdag klokken 13.57-14.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Boeslunde Boeslunde Byvej Tirsdag klokken 17.29 23-årig mand fra Skælskør Spirituskørsel
Nakskov Reventlowsgade Onsdag klokken 2.04 28-årig mand fra Nakskov Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi