BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Voksencenter Ristolahaven søger en erfaren pædagog til Løvehuset snarest mulig
Ristolahaven er et af Marjattas 4 voksencentre og består af flere bofællesskaber samt individuelle boliger. I voksencenteret området bor der i alt 37 borgere, som sammen med medarbejderne arbejder på at danne et aktivt og dynamisk fællesskab. Løvehuset er et botilbud §108 med to beboere med særlige behov i alderen 31 og 37 år.
Som medarbejder i Løvehuset er du med til at understøtte et miljø, som giver mulighed for at skabe gode relationer. Du prioriterer derfor dialog og samarbejde med beboeren og dennes pårørende. Dine handlinger sker på baggrund af beboerens behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn.
Arbejdet indebærer:
- Fastholdelse af en struktureret hverdag
- Udvidet personlig hygiejne og medicinhåndtering
- Pædagogisk og sundhedsfaglig journalføring
- Samarbejde med 1:1 beboer, der kan udvise problemskabende og udadreagerende adfærd
- Skiftende arbejdstider dag/aften/nat (vågen) samt weekender og helligdage, der skal forventes mødetider fra kl. 6 morgen
Personlige kompetencer:
- Du er uddannet pædagog og gerne med kendskab til Steinerpædagogik eller lyst til videreuddannelse/opkvalificering
- Du kan se dig selv som en god støtte i beboerens hjem og kan hjælpe i alle dagens gøremål
- Du har velvilje og gerne erfaring med at arbejde med relations pædagogik
- Du er nærværende, pædagogisk kreativ og god til at læse stemninger og situationer
- Du er god til at formulere dig på skrift, og vant til at dokumentere den faglige indsats
- Du har kørekort til manuel gear
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor arbejdsmiljøet er i fokus – med supervision og oplæring i høj klasse
- En medarbejdergruppe med fælles retning ud fra et overordnet strategisk fokus
- Alle de udfordringer du kan drømme om
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er på 32 timer og efter gældende regionale overenskomst, samt lokalt indgåede forhåndsaftaler.
Ansøgningsprocedure: Ansøgningen med relevant CV uploades via vores hjemmeside –Ledige stillinger.
Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler, og ansætter når vi har den rigtige kandidat.
Yderligere oplysninger: I tilfælde af uddybende spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at kontakte gruppeleder Annette Stenfors tlf. 4268 1448 eller på mailadressen ahst@marjatta.dk.
Læs mere om Marjatta på www.marjatta.dk.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes relevante straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034412