Rengøringsassistent søges til ungdomsgruppe i omsorgsfuldt miljø på Marjatta Skolehjemmet

dato

Marjatta Skolehjemmet søger rengøringsassistent til ungdomsgruppen Fredskov

Er du detaljeorienteret og har lyst til at arbejde på en inspirerende og omsorgsfuld arbejdsplads? Har du de rette kompetencer og erfaringer med de praktiske opgaver både inden for rengøring og ansvar for tøjvask? Så er det lige dig vi søger.

Fredskov er en døgngruppe med otte unge mennesker i alderen fra 20 til 27 år. De har alle hver især forskellige behov for støtte. Du vil have ansvar for praktiske opgaver i både deres hjem og husets fællesområder, ud fra et nærmere defineret opgaveskema.

Personlige kompetencer:

  • Du har erfaringer med og flair for praktiske opgaver, og kan arbejde effektivt og selvstændigt
  • Du er bevidst om at et rent hjem er et af de mest betydningsfulde og sundhedsfremmende opgaver i huset
  • Du er detaljeorienteret og ved hvordan man på en struktureret måde holder alle kroge og hjørne fri for snavs
  • Du er indstillet på at arbejde ud fra Marjattas værdigrundlag

Vi tilbyder:

  • Et meningsfyldt og udviklende arbejde
  • Et arbejdsfællesskab med fleksibilitet
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger

Tiltrædelse: stillingen er ledig og til besættelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er på 15-20 timer efter aftale og efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure: Ansøgning sendes via vores hjemmeside ”ledige stillinger”. Vi vil løbende afholde samtaler med relevante kandidater og når vi finder den rette, vil stillingsopslaget tages ned.

Yderligere oplysninger: I tilfælde af uddybende spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at kontakte Lone Svenningsen på telefon 2051 3870 eller på mail lsvi@marjatta.dk.

Det skal oplyses at der indhentes relevant straffe-/børneattest ved ansættelse.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.

Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk

Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Marjatta, Strandvejen, 4733 Herlufmagle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7035822d-b84f-4fd1-89e8-9cfa62382eef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet