BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Marjatta skolehjem søger to døgninstitutionsmedhjælpere
20 timer pr. uge til Linden
Linden er Marjatta Skolehjemmets ungdoms-, dag- og aflastningsgruppe, hvor der ud fra Rudolf Steiners menneskebillede arbejdes socialpædagogisk. I Linden er der 11 unge mennesker i alderen 13-19 år som har hver deres forskellige behov, diagnoser og brug for støtte. Ud over dig er der fem faste kollegaer, der sammen dækker et skema med skiftende arbejdstider til hverdag, om natten, i weekend og i ferier.
Vi ønsker os en kollega, som bl.a.:
- Har et hjerte der banker for mennesker med udviklingshæmning
- Har let til latter og er smidig i dagens opgaveløsning
- Har energi og begejstring til at løfte de unge mennesker psykisk, når det er ”umuligt” at komme op om morgenen, eller de skal have tæt støtte for at kunne være i sociale sammenhænge
- Er holdspiller, nysgerrig, lyttende og møder de unge og forældrene, der hvor de er, med det udgangspunkt, at ethvert menneske har en sund kerne
- Tager fat i det daglige arbejde, som også er rengøring og dokumentation
- Er mødestabil og fleksibel ift. mødetider
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med fælles retning ud fra et overordnet fælles værdigrundlag
- Kontinuerlig udvikling af medarbejdergruppen
- Unge som med garanti gør dig glad
- Mange udfordringer og gode muligheder for selvudvikling.
Hvis du vil vide mere: Kontakt Gruppeleder Betina Lindegaard for nærmere information på mail bbli@marjatta.dk eller på telefon 5651 7875. Linden kan kontaktes på telefon 5651 7835.
Ansøgningsfrist: Der vil være løbende ansættelsessamtaler, og stillingsopslaget inaktiveres når vi har fundet den rette kandidat. Det ville være skønt, hvis du kan starte allerede i august 2024, men vi venter også gerne på de rette kandidater.
Skriftlig ansøgning og CV sendes via vores hjemmeside ”Ledige stillinger”.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regionale overenskomst, samt de lokale forhåndsaftaler.
Hvis du vil vide mere om Marjatta, kan du læse på www.marjatta.dk.
Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes relevante straffeattester.
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077684