Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Tappernøje - fredag den 5. februar

Profilbillede
dato

Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SIGTET FOR AT HOLDE HAVECENTER ÅBENT

Politiet fører på daglig basis tilsyn med, at serviceerhverv, restauranter og detailhandelen efterkommer bestemmelserne om skiltning, afstand, antal kunder og ikke mindst holder lukket for de typer forretninger, der skal være lukket. I denne uge fik politiet en anmeldelse om, at et havecenter i den nordlige del af politikredsen holdt åbent, hvilket var i modstrid med reglerne. Derfor blev firmaet bag havecenteret sigtet for at overtræde bestemmelserne i bekendtgørelsen om forsamlingsforbuddet.

 

RØDBYHAVN: Betinget fængsel for dokumentfalsk

En 44-årig udenlandsk mand blev torsdag idømt 60 dages betinget fængsel og fik en advarsel om udvisning. Det skete, efter at han den 25. januar ankom til Rødbyhavn med færgen og viste en COVID-19-test, hvor datoen var forfalsket. Derfor blev den 44-årige anholdt og sigtet for dokumentfalsk. Anklagemyndigheden har anket afgørelsen.

 

SLAGELSE: 11 sigtet for overtrædelse

Politiet fik i går et tip om, at der skulle befinde sig en større forsamling i et kælderlokale i Slagelse, som mødtes hver torsdag aften for at spille kort. Da politiet klokken 19.35 bankede på døren til kælderlokalet, kunne betjentene konstatere, at der befandt sig 11 mænd, som var godt i gang med at spise pizza og spille kort. De blev alle sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Selv om vi sagtens kan forstå, at man savner at kunne være sammen som før coronaudbruddet, så er det nødvendigt, at vi bliver ved med at overholde restriktionerne for at bekæmpe smitten med corona. Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder, så klik ind på www.coronasmitte.dk.

 

NYKØBING F.: To mænd lavede bevidste udskridninger

Torsdag aften patruljerede politiet flere steder i Nykøbing F., og omkring klokken 20.30 så de en bil på det parkeringsområde, som kaldes Cementen, der kørte rundt og lavede bevidste udskridninger flere gange. Derfor blev bilen standset, og føreren – der er 28 år og fra lokalområdet – fik en sigtelse for manglende agtpågivenhed.

Næsten det samme scenarie gentog sig et kvarter senere på Kringelborg Alle, hvor en 19-årig mand fra byen lavede det samme nummer igennem en rundkørsel. Også han blev sigtet for manglende agtpågivenhed. 

  

RØDBYHAVN: Havde indrejseforbud

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i nat klokken 3.15 i indrejsefeltet i Rødbyhavn en udenlandsk mand, der var på vej til Sverige. Det viste sig, at manden havde indrejseforbud, og derfor blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven.  

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sakskøbing Nystedvej Hus Torsdag kl. 13.00 – 21.30 Kontanter

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Sorø - Torsdag kl. 11.02 – 12.34 17 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Errindlev Errindlevvej Torsdag kl. 14.52 – 16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 30 - 50 km/t - -
Nykøbing Falster Gaabensevej Torsdag kl. 05.45 – 12.00 ATK – bestilt færdselskontrol 2562 29 60 km/t 96 km/t 2 klip
Rødby Sædingevej Torsdag kl. 17.15 – 19.20 ATK – bestilt færdselskontrol 70 4 50 km/t 75 km/t 2 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag kl. 07.55 – 13.40 ATK 1131 2 60 km/t 74 km/t -
Tappernøje Hovedvejen Torsdag kl. 10.44 – 15.05 ATK 355 67 60 km/t 95 km/t 16 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi