Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Tappernøje - tirsdag den 10. august

Profilbillede
dato

Tappernøje er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

HAVNEKONTROL I LYSTBÅDEHAVNE

Politiets udlændingekontrolafdeling havde mandag en grænsekontrol i flere af lystbådehavnene på Falster og i Sydsjælland. Kontrollen omfattede Lergraven på Prinsholmvej, Hesnæs havn, Gåbense havn, Madsnedsund, og Bogø By. Der var kun ganske få skibe i havnene og ingen udenlandske fartøjer, og der blev ikke registreret nogen lovovertrædelser.

 

SKOLESTART

For at få skoleeleverne sikkert frem, er politiet her ved skolestarten til stede ved de forskellige skoler i politikredsen for at vejlede de mange nye trafikanter – og deres forældre. Mandag morgen var politiet ved Kobberbakkeskolen, Sct. Jørgens afdeling i Næstved. Her blev en enkelt sigtet for at køre mod færdselsretningen og en fik en p-afgift for at standse ulovligt. Politiet var også ved Korskildeskolen, Horslunde Realskole, Privatskolen Nakskov, Vemmelev skole, og Nymarksskolen, Marievangsskolen og Dyhrs Skole i Slagelse. Der blev ikke registreret nogen færdselslovsovertrædelser, og kontrollerne fortsætter de nærmeste dage.

 

TAPPERNØJE: I skole på hurtig knallert

Undervejs til en færdselskontrol i forbindelse med skolestarten så en politibetjent mandag morgen en knallertkører på Brøderupvej ved Tappernøje, og det så ud til at gå lige rigelig hurtigt. Knallerten stod på Fladsåskolen, da politiet nåede frem, og her fik betjenten kontakt til ejeren, en 15-årig dreng fra lokalområdet. Knallerten blev testet på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og derfor blev den 15-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

RØDBYHAVN: Bøde for menneskesmugling

Mandag klokken 13.30 kontrollerede politiet en international bus, der ankom med færgen til Rødbyhavn. Med i bussen var et udenlandsk ægtepar og deres 8-årige datter, og manden, som havde bopæl i Finland, kunne fremvise både pas og opholdstilladelse, men hverken mor eller datter havde nogen gyldig rejselegitimation. Derfor blev den 34-årige mand anholdt og sigtet for menneskesmugling. Efter afhøring på politistationen i Rødbyhavn blev han løsladt igen klokken 19.27, hvor han betalte en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven.

 

DALMOSE: 16-årig på ulovlig knallert

Politiet standsede mandag klokken 15.30 en 16-årig dreng fra Sandved, der kom kørende på knallert ad Hyllestedvej i Dalmose. Hans knallert blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Derfor blev den 16-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.

 

RØDBYHAVN: Havde hash og MDMA med i bagagen

Ved en indrejsekontrol mandag klokken 22.30 i Rødbyhavn fandt politiet 4,8 gram hash og 2,2 gram MDMA hos en 25-årig udenlandsk mand, der netop var ankommet med færgen. Den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han fik en bøde på 3.500 kroner for overtrædelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Lundby Svinøvej Hus Fredag klokken 19.00 – mandag klokken 7.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nakskov Rosenvænget Hus Mandag klokken 5.00 Jagtknive og personlige papirer
Vordingborg Nyraad Hovedgade Hus Torsdag klokken 12.00 – mandag klokken 18.30 Smykker

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Åsøvej Mandag klokken 8.55-10.25 ATK 19 1 60 km/t 76 km/t -
Næstved Nygårdsvej ved Abrikosvej Mandag klokken 11.57-12.57 ATK 74 4 50 km/t 62 km/t -
Slagelse Bildsøvej, Kirke Stillinge Mandag klokken 6.13-8.30 ATK 130 23 50 km/t 92 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Slagelse Drøsselbjergvej Mandag klokken 11.16-12.05 ATK – bestilt færdselskontrol 29 - - - -
Slagelse Kongstedvej Mandag klokken 8.59-10.30 ATK – bestilt færdselskontrol 51 6 40 km/t 56 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Kyse Bygade Mandag klokken 12.15-13.45 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Kirkebjergvej, Fodby Mandag klokken 13.57 19-årig mand fra Karrebæk Narkokørsel. Den 19-årige havde flere små poser med i alt 1,6 gram kokain og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 22.20 63-årig mand fra Fensmark Spirituskørsel
Næstved Vestre Ringvej Mandag klokken 20.59 20-årig mand fra Gentofte Narkokørsel. Der lugtede af hash i bilen, og den sigtede havde 1,7 gram hash på sig. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

 

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

Det seneste døgn har politiet modtaget en enkelt anmeldelse om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
1 - - -
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi