Ny skov bliver en del af Den grønne ring og bringer naturen tættere på Næstveds borgere

Foto: Næstved Kommune.
dato

Snart spirer det 10. naturskønne led i Den grønne ring frem ved Fensmark og Vridsløse, tæt på Næstveds nordlige bydel.

Næstved Kommune har for mange år siden erhvervet det tidligere landbrugsareal, som kun ligger få hundrede meter fra den nordlige del af Næstved By og fra Fensmark.

Med den nye skov ved Fensmark og Vridsløse får både borgere og besøgende endnu en mulighed for at komme tættere på naturen. Skoven bliver en del af Den grønne ring, der omkranser Næstved og bidrager til, at byen og de nærliggende samfund får direkte adgang til naturoplevelser.

Den grønne ring består af både nye og eksisterende skov- og naturområder. Derudover løber der en 32 kilometer lang cykel- og vandrerute, som forbinder de forskellige områder rundt om Næstved og gør det nemmere at udforske den mangfoldige natur.

https://www.naestved.dk/nyheder/pressemeddelelser/den-groenne-ring-i-naestved-vokser

Kilde: Næstved Kommune