Nye investeringer i velfærd og udvikling på vej i Næstved Kommunes budgetaftale for 2027

Foto: Næstved Kommune.
dato

Budgetaftalen for 2027 i Næstved Kommune er indgået med fokus på styrket velfærd, økonomisk balance samt udvikling af landområderne.

Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 er netop faldet på plads. Forliget er indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Githa Nelander, Udenfor Parti.

Aftalen sætter en politisk retning, hvor der er fokus på at styrke kernevelfærden, opnå økonomisk balance fra og med 2028 og tilgodese landområderne.

Forligspartierne tilfører i alt 63,2 millioner kroner til tre centrale velfærdsområder: Handicap og Psykiatri, Ældreområdet samt Dagtilbud og Forebyggelse. Disse midler skal sikre ro, stabilitet og kvalitet på områderne.

Budgetforliget rummer også strategiske investeringer, herunder finansiering af en bygning til den kommende Næstved Sundhedsby, hvor kommunens Sundhedscenter skal placeres. Der afsættes yderligere midler til udbygning af plejehjemskapaciteten samt forbedringer på skole- og dagtilbudsområdet inden for en forhøjet anlægsramme på 251 millioner kroner i 2027.

Et større analysearbejde sættes i gang med henblik på vækstinitiativer, der skal styrke skattegrundlaget og tiltrække flere borgere og arbejdspladser.

Aftalen skal godkendes på det kommende Byrådsmøde tirsdag 6. oktober.

Klik her for at se forligspartiernes udtalelser om årets budgetforlig

https://www.naestved.dk/nyheder/pressemeddelelser/naestved-styrker-kernevelfaerden

Kilde: Næstved Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler