Nye virksomheder flytter ind i svanemærket kontordomicil i Stenlængegårdsområdet og sætter gang i udviklingen

Foto: Næstved Kommune.
dato

De første virksomheder er nu flyttet ind i det moderne, svanemærkede kontordomicil i Stenlængegårdsområdet, hvor udviklingen fortsætter med både nye lejemål og et stærkt samarbejde med Næstved Kommune.

Der er blevet pakket flyttekasser ud, sat computere op og fundet plads til kaffemaskinerne, da de første virksomheder nu er flyttet ind i det nye svanemærkede kontordomicil i Stenlængegårdsområdet. Udviklingen i området fortsætter i højt tempo, og de nye beboere bidrager til et moderne erhvervsmiljø.

Kontordomicilet er på 2.770 kvadratmeter og har en central placering ved siden af både Næstveds nye svømmehal og daginstitutionen Svanereden. Byggeriet blev påbegyndt i maj 2025, og blandt de første lejere er BoligNæstved, Nordea, Dansk Revision, Skark-Rådgivning og ingeniørfirmaet T-KON.

T-KON er fortsat ved at falde til i de nye omgivelser, hvor moderne lokaler og god beliggenhed er blandt de store fordele. Foto fra indflytningen kan ses her:

T-KON-direktør Troels Ejdrup Andersen og hans medarbejdere er netop rykket ind i kontordomicilet. Foto: Næstved Kommune

Kontordomicilet er opført af FLY Ejendomme, som oplever stor interesse for de moderne erhvervslokaler. Beliggenheden tæt på Næstved Nord Station, busforbindelser og den kommende motorvej mod Rønnede bliver fremhævet som væsentlige årsager til virksomhedernes interesse.

Bygningen har flere tagterrasser, der kan benyttes af medarbejdere og besøgende:

Der er flere tagterrasser etableret på kontorbygningen. Foto: Næstved Kommune

Opførelsen af kontordomicilet er sket i tæt samarbejde med Næstved Kommune, hvilket har haft stor betydning for projektets udvikling.

Med de første virksomheder på plads er endnu en milepæl nået for Stenlængegårdsområdets udvikling. Første etape rummer cirka 80 medarbejdere, mens næste etape, der bliver på yderligere 1.800 kvadratmeter, allerede er under opførelse. Denne ventes klar til indflytning 1. september 2027, hvor Danske Bank, SafeDesign, Lavpris Laase og DGE Miljø- og Ingeniørfirma flytter ind. Det samlede domicil vil herefter kunne rumme omkring 140 medarbejdere.

Byggeriet byder desuden på moderne fællesfaciliteter, fælles frokostordning samt otte Clever-ladestandere til medarbejdere og besøgende.

Der er fælles frokostfaciliteter for alle medarbejdere i kontordomicilet. Foto: Næstved Kommune

https://www.naestved.dk/nyheder/nyheder-2026/de-foerste-lejere-er-flyttet-ind-i-nyt-svanemaerket-kontordomicil

Kilde: Næstved Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler